Afvist. Men ikke færdig.

Afvist. Men ikke færdig.

Nogle gange går tingene ikke helt, som jeg havde forestillet mig.

Jeg havde søgt om at deltage på Art Nordic 2027 med mit kunstneriske projekt Frihed til at være i ro. Jeg havde gjort mig tanker om værkerne, udstillingen og den mulighed, det kunne give mig som professionel kunstner.

Men jeg blev afvist.

Det er selvfølgelig skuffende. Jeg havde håbet på at få muligheden for at vise mine værker på Art Nordic igen i 2026 og skabe mere synlighed omkring mit kunstneriske arbejde.

Men en afvisning ændrer ikke på, at jeg stadig har et projekt, jeg tror på. Og jeg har ikke tænkt mig at lade én afvisning afgøre, om det skal realiseres.

 

Når planen ændrer sig

Jeg kunne vælge at lægge projektet i skuffen og vente på en ny mulighed. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning.

I stedet har jeg besluttet at undersøge, om jeg kan flytte projektet til en anden ramme.

Jeg har fået øje på Filosoffen i Odense som en mulig udstillingsmulighed. Det er geografisk tættere på, og jeg kan se perspektiver i at skabe en udstilling dér, hvor kunsten kan møde mennesker på en anden måde.

Mit næste skridt blev derfor at kontakte Kunstfonden og spørge, om det kunne være muligt at bevare min oprindelige ansøgning, men ændre udstillingsstedet fra Art Nordic til Filosoffen i Odense.

Det er endnu ikke afklaret, om det kan lade sig gøre. Men jeg synes, det er værd at undersøge, før jeg opgiver projektet.

Jeg havde længe ventet på at modtage en e-mail fra Art Nordic for de havde lovet at alle der ansøgte ville få svar. Som dagene gik blev jeg mere og mere bekymret. Så endelig en måned efter at kurateringen skulle være afsluttet var der en e-mail fra Art Nordic i min indbakke. 

Først blev jeg glad, men i takt med jeg fik læst mig dybere ind i e-mailen blev jeg mere og mere trist og skuffet. Mellem linjerne kunne jeg gætte mig til at jeg ikke var blandt de udvalgte kunstnere.

Herefter mærkede jeg helt overraskende en lettelse. Pengene for standen var ikke på min konto, ej heller 50% af beløbet som jeg vidste skulle falde indenfor tre dage. 

Det næste der slog mig var Åh nej, Hvad skal jeg nu stille op hvis Kunstfonden godkender min ansøgning til dem?

Jeg havde brugt en del tid på at søge fondsmidler til en udstilling som jeg nu ikke alligevel skulle deltage i. Skulle jeg så til at trække min ansøgning tilbage? Eller var der andre muligheder for mig? Jeg begyndte straks at undersøge om der var ledige dage med vægplads i Odense for jeg var jo allerede godt i gang med at skabe malerierne til udstillingen. Hvad skulle jeg stille op med dem, nu da de ikke skulle udstilles på den udstilling de var tiltænkt? Ville kunstfonden blive sur på mig over at have spildt deres tid men min ansøgning?

Modløsheden trak sig sammen over mig som en mørk skygge. Jeg var sat skakmat og hvis der er noget der frustrerer mig så er det ikke at have valgmuligheder.

 

Kunstnerlivet kræver mere end kunst

Noget af det, jeg efterhånden har lært, er, at det at være professionel kunstner ikke kun handler om at male gode billeder.

Det handler også om økonomi, markedsføring, udstillinger, netværk, planlægning og om at finde måder at finansiere sit arbejde på.

Udstillinger koster penge. Lærreder, maling og materialer koster penge. Og selvom man bruger mange ressourcer på at vise sin kunst frem, er der ingen garanti for, at det fører til salg.

Jeg har tidligere skrevet om den økonomiske bagside af kunstnerlivet. Om udstillingsgebyrer, standleje og de mange investeringer, der ikke nødvendigvis giver et økonomisk afkast.

Derfor er jeg også nødt til at tænke anderledes.

Jeg vil gerne kunne fortsætte med at male, udvikle mine værker og skabe de udstillinger, jeg drømmer om. Men jeg vil ikke gøre hele min kunstneriske økonomi afhængig af, om jeg sælger et maleri eller får adgang til en bestemt udstilling.

 

Mine tidligere kompetencer får en ny plads

Før jeg blev professionel kunstner, havde jeg et andet arbejdsliv.

Jeg har arbejdet som praktiserende læge, hesteterapeut og med personlig udvikling. Jeg har også skrevet bøger om naturens betydning for stress og angst.

Det er erfaringer og kompetencer, jeg ikke har mistet, selvom mit arbejdsliv har taget en helt anden retning.

Derfor overvejer jeg nu at kombinere mit kunstneriske virke med facilitering og Level5 mentoring.

Jeg vil gerne i 2027 tilbyde individuelle 1:1-forløb og gruppeforløb, hvor jeg faciliterer processer med udgangspunkt i Level5-tilgangen.

Det er ikke et farvel til kunsten eller et forsøg på at vende tilbage til mit tidligere arbejdsliv. Tværtimod ser jeg det som en mulighed for at bruge flere sider af min erfaring i en ny sammenhæng.

Level5-tilgangen har jeg brugt på mig selv dagligt igennem tre år og den har hjulpet mig med at nå hertil hvor jeg er nu i min personlige udvikling.

Tidligere har jeg arbejdet med samtaleterapi, coaching og hesteassisteret terapi hvilket har givet mig kompetencer inden for facilitering, men stoppede med det fordi det ikke fungerede for mig.

Hvorfor så kaste sig ud i det nu, tænker du måske. Det simple svar er at jeg ikke vil gøre som jeg plejer, men skabe noget helt nyt ved at kombinere de nye level5-redskaber med min mangeårige erfaring. 

Jeg ved hvad der dræner mig og hvad der giver mig energi, og at gøre som jeg gjorde tidligere dræner mig. Derfor har jeg valgt at blive certificeret i at være en Level5 facilitator og forventer at være klar med helt nye muligheder i 2027.

 

Kunst og personlig udvikling kan godt mødes

Jeg ser nogle interessante muligheder i at lade kunst og facilitering eksistere side om side.

Kunsten er mit primære kreative virke. Det er her, jeg bruger min intuition, min fascination af dyr og natur og min interesse for kontrasterne mellem mørke og lys.

Med mine malerier ønsker jeg at forvandle frygt og tristhed til glæde, styrke og frihed.

Level5 mentoring og facilitering er en anden måde at arbejde med menneskers udvikling på. Her kan jeg bruge mine erfaringer og kompetencer til at skabe rammer for refleksion, nye perspektiver og personlig forandring.

Jeg ser ikke nødvendigvis de to områder som adskilte. De udspringer begge af min interesse for forvandling og for de muligheder, der opstår, når vi får øje på noget nyt.

Hvis det lykkes at etablere både individuelle forløb og gruppeforløb, vil indtægterne herfra kunne være med til at finansiere mit kunstneriske arbejde.

Det betyder ikke, at jeg vil male mindre. Det betyder, at jeg arbejder på at skabe et økonomisk fundament, der giver mig bedre mulighed for at male mere.

 

Jeg er ikke færdig med min kunstnerdrøm

At blive professionel kunstner har været et stort skifte i mit liv. Jeg har investeret tid, penge og enorme mængder energi i at udvikle mit håndværk og finde mit eget kunstneriske udtryk.

Jeg har ikke tænkt mig at opgive det, fordi en udstilling ikke blev til noget.

Måske bliver det Filosoffen i Odense. Måske finder projektet en helt anden form. Først skal jeg have afklaret mulighederne med Kunstfonden og undersøgt, hvad der kan lade sig gøre.

Samtidig vil jeg arbejde videre med at udvikle mine tilbud inden for Level5 mentoring og facilitering.

Jeg ved ikke præcis, hvordan det hele kommer til at se ud endnu. Men jeg ved, at jeg ikke behøver at holde fast i én bestemt plan for at holde fast i min retning.

En afvisning er ikke det samme som et stop.

Jeg vil stadig male. Jeg vil stadig skabe. Og jeg vil finde en måde at finansiere det på, som også er bæredygtig for mig.

Jeg er afvist. Men jeg er bestemt ikke færdig.

Back to blog