Kollektion: Under Overfladen

Under Overfladen – En kollektion til sjælen

Der findes et sted i os alle hvor verden bliver stille.
Et sted hvor tanker synker til bunds, og alt det vi ikke kan sige med ord får lov at bevæge sig frit.
Under Overfladen er skabt fra dette sted.

Kollektionen består af fire værker som hver bærer en egen sjælelig frekvens, inspireret af havets dyb og de væsner der bor der.

Havet er et symbol på intuition, følelser og indre transformation, og i denne serie inviteres du til at sænke tempoet, lytte indad og opdage det der venter under dine egne lag af hverdag og forventninger.

Her finder du energierne
Havfruens stille kald som minder dig om at intuitionen altid forsøger at guide
Delfinens håb og leg som bringer lys ind i selv det mørkeste vand
Havskildpaddens urkraft som viser at langsom forvandling også er forvandling
Søhestens blide nærvær som holder kærligheden og balancen i det skrøbelige

Hvert værk er malet med intentionen om at berolige nervesystemet og vække den varme genkendelse der opstår når vi mærker os selv. Farverne, bevægelserne og det drømmende udtryk er skabt til at åbne et indre rum hvor du kan finde ro, håb og forankring.

Under Overfladen er til dig der ønsker mere end kunst til væggen.
Det er til dig der længes efter et visuelt åndehul.
En påmindelse om at du allerede bærer styrken, intuitionen og kærligheden med dig.
Du skal blot dykke et øjeblik ned for at finde den.

Velkommen under overfladen.
Her begynder forvandlingen. ✨

Kollektionen vil blive udstillet i februar 2026 ved ArtTour i Hillerød og værkerne kan derfor først være klar til levering fra marts 2026