Der er blevet så dejligt stille.

Der er blevet så dejligt stille.

Jeg har lukket mine sociale medier. Instagram er væk, og Facebook er også lukket ned.


Og ved du hvad? Jeg savner dem ikke.


Efter mange år på Facebook og Instagram er jeg nu på den anden side. Jeg lever fint uden likes, kommentarer, følgere og beskeder. Faktisk er der blevet mere ro, mere tid og langt mindre irritation og frustration i min hverdag.


Mange følgere, men hvor var interessen?


Jeg havde over 1.500 følgere på både min private Facebookprofil og min kunstnerside.


Men mange følgere er ikke nødvendigvis lig med reel interesse.


Jeg kunne bruge tid på at fotografere mine malerier, filme processerne, redigere reels, skrive opslag og fortælle om nye værker. Alligevel var responsen ofte minimal. De samme få mennesker reagerede, mens størstedelen af følgerne forblev tavse.


Det er svært for mig at se meningen med at blive ved med at bruge så meget tid på at vedligeholde en tilstedeværelse, som ikke førte til reel kontakt eller salg.

Jeg oplevede gang på gang, at mine opslag kun nåede ud til omkring 40 følgere og fik nul likes og nul kommentarer. Det frustrerede mig, for engagement er en af de faktorer, der påvirker opslagets videre rækkevidde.


Fem falske henvendelser om dagen. I gennemsnit.


En anden ting, jeg bestemt ikke savner, er alle de falske henvendelser.


I lang tid fik jeg dagligt i gennemsnit omkring fem e-mails fra scammere, der havde fundet min kunst via sociale medier. Falske samarbejdstilbud, tvivlsomme købstilbud og fupordrer, som skulle undersøges og afsløres, før jeg kunne konstatere, at der ikke var noget reelt i dem.


Det stjal tid og energi. Tid og energi, jeg hellere ville bruge på at male og udvikle min virksomhed.


Efter lukningen af de sociale medier er forskellen tydelig.


Nu har jeg haft flere dage helt uden scammails og fupordrer. Fra omkring fem om dagen til nul.


Det er en ret mærkbar forbedring.

De falske ordrer var bare en irritation og skuffelse. Hvorfor man gider bruge tid på det, er mig en gåde. Jeg ved godt, at de bruger bots til at sende 20 ordrer afsted, men hvad får de egentlig ud af det?

Så er det anderledes med scammere som henvender sig over email eller private beskeder. 

De slikker en i røven og prøver at charme sig ind.

Men de afslører sig selv oftest i den første sætning. 

Mit navn er hverken Kontakt eller Anjamanjamalerier. Derudover er beskeden generisk uden at nævne et eneste maleri der har gjort indtryk eller forklaring af hvad de kan lide ved malerierne.

Der er flere måder hvorpå kunstnere dagligt bliver scammet. Lige fra snak om NFT til brug af PayPal til at lokke kunstneren til at sende malerierne for derefter at opdage at pengene ikke når frem fordi køber har trukket ordren tilbage efter at malerierne er sendt af sted.

Når jeg fortæller at alle mine malerier kun er tilgængelige via min hjemmesides betalingsmoduler stopper de sjovt nok med at skrive mere. Men det tager tid. 

Og skuffelsen over igen at bruge tid på en scamforespørgsel er stor.


Jeg savner ikke at holde øje


Noget af det bedste ved at være ude af de sociale medier er, at jeg ikke længere skal holde øje.


Jeg skal ikke tjekke likes, kommentarer eller beskeder. Jeg skal ikke tænke over rækkevidde, algoritmer eller tidspunktet for næste opslag. Jeg skal ikke hele tiden finde på noget nyt at dele for at holde liv i profilerne.


Jeg har ganske enkelt ikke længere den opgave hængende over hovedet.


Efter jeg har fjernet de sociale medier fra min telefon har jeg skullet vænne mig til at klikke på andet og bruge min telefon anderledes end til hjernedød scrolling.

Flere gange de første par dage greb jeg mig i at gribe ud efter min telefon for at klikke på der hvor ikonet med det blå F tidligere havde været. 

Det viste mig hvor automatisk jeg havde brugt de sociale medier. I mere end 18 år havde jeg været vant til at tjekke ind på Facebook i tide og utide i alle døgnets vågne timer.

Nu smiler jeg, trækker vejret bevidst og lægger enten telefonen fra mig igen eller åbner min hjemmeside for at skrive f.eks et nyt blogindlæg. 


Min kunst skal have plads uafhængig af algoritmerne.


Jeg har ikke opgivet at vise min kunst frem eller at være i kontakt med interesserede mennesker.

Flere af mine kollegaer ryster på hovedet over min beslutning og det er helt ok. 

Hvis man som kunstner har glæde af de sociale medier så fortsæt endelig.

 Jeg brugte stort set kun de sociale medier til at forsøge at drive trafik til min hjemmeside og det virkede ikke for mig, så hvorfor blive ved?

 

Nu er mit fokus ændret.

Min hjemmeside er mit eget udstillingsvindue. Bloggen giver plads til de historier og tanker, jeg gerne vil dele. Og nyhedsbrevet giver mig mulighed for at kommunikere direkte med mennesker, der rent faktisk har valgt at høre fra mig.


Det er her, jeg vil lægge min energi fremover.


Jeg vil hellere bruge tiden på at skabe nye malerier end på at producere indhold til sociale medier. Jeg vil hellere skrive et blogindlæg, som stadig kan læses om et år, end et opslag, der forsvinder i nyhedsstrømmen efter få timer.


Og jeg vil hellere opbygge en mindre, men reel kontakt til mine kunder end jagte stadig flere følgere.


Farvel, Meta.


Jeg har brugt mange år på sociale medier og omkring 30.000 kr. på annoncering hos Meta, for slet ikke at glemme de utallige online kurser i markedsføring på de sociale medier. 


Det er slut nu.


Jeg savner ikke platformene. Jeg savner ikke opmærksomheden, som jeg alligevel sjældent fik, og jeg savner bestemt ikke de daglige falske henvendelser.


Til gengæld har jeg fået mere ro og mere tid til det, jeg faktisk ønsker at bruge mit liv og min arbejdskraft på.


Min kunst. Min kreativitet. Min hjemmeside. Min blog. Mit nyhedsbrev.


Det er her, jeg er nu.


Og her har jeg tænkt mig at blive.

 

Hvis du elsker at følge bloggen og gerne vil hjælpe mig med at nå ud til flere mennesker,  må du meget gerne dele mine indlæg på de sociale medier og pege venner og bekendte i retning af min hjemmeside. ✨️

Tilbage til blog